TILLYKKE: Skuespilleren Paul Hüttel fylder 81 år
Paul Hüttel blev kendt af både børn og voksne, da han i 1990’erne spillede rollen som den gamle nisse Gyldengrød i fire TV 2-julekalendere om nissen Pyrus.
Skuespilleren blev født den 13. juli 1935 i den jyske by Hedensted, og han kan dermed fejre sin 81-års fødselsdag.
Siden han i 1963 blev uddannet fra Odense Teaters elevskole, har han har spillet et utal af roller, først på teaterscenen og senere i film og på TV.
Paul Hüttels filmkarriere blev for alvor skudt i gang i 1969 med ”Balladen om Carl-Henning”, og i 1979 landede han endnu en markant rolle – nemlig den som den tyske forfatterflygtning Herbert Schmidt i TV-serien ”Matador”.
Paul Hüttel gift med "Badehotellet"-stjerne
Siden da har han også medvirket i TV-serier som ”Riget”, ”Forsvar” og ”Forbrydelsen”, og det var i 1994, at han for første gang forvandlede sig til Gyldengrød i ”Alletiders jul”.
Det er dog ikke kun karrieren, der har kørt på skinner for dagens fødselar, men også kærligheden. I år kan Paul Hüttel nemlig fejre 42-års bryllupsdag med den 12 år yngre ”Badehotellet”-stjerne Birthe Neumann.
De giftede sig den 31. december 1974 og har sammen datteren Stine. Hun har givet skuespillerparret to børnebørn.
LÆS MERE: Birthe Neumann skiller sig af med luksusvillaen
Lige som sin hustru, er Paul Hüttel heller ikke gået på pension. De senere år har han blandt andet lagt stemme til diverse tegnefilm og har indlæst flere lydbøger, og han er også stadig aktiv på teaterscenen.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med dagen!