Søs Egelind skulle overvinde en helt særlig frygt inden afgang: Sådan gik det hende
Det er ikke det hele, der bare er for sjov, når man tager 15 dage ud af sin kalender, for at vandre i Nepal med seks mennesker, man endnu ikke kender.
Ikke desto mindre er det netop det, der udspiller sig hver mandag på TV3 og Viaplay, hvor man kan følge Christiane Schaumburg-Müller, Anders Lund Madsen, Stig Tøfting, Josephine Højbjerg, Søs Egelind og Dulfi Al-Jabouri bevæge sig mod Himalaya.
De seks kendte danskere har netop nået højderne, og det kræver mod hos særligt skuespillerinde Søs Egelind.
Hun er nemlig ikke helt glad for højder.
- En af de ting, jeg skal nå inden vi tager afsted, det er at få bugt med min højdeskræk, som er så frygtelig, så jeg kan visualisere, hvordan jeg ikke bare kravler på alle fire, men også ligger på maven med bind for øjnene, og så holder nogen i mig, så jeg ikke skal springe ud fra en bro, lyder det i et klip som Søs Egelind har filmet inden afgangen mod Nepal.
Hun har tidligere haft held med både hypnose og hypnoterapi, når det gælder højdeskræk, men nu skal hun for alvor teste det af igen.
For på dag 11, står de over for den ultimative udfordring – i hvert fald, hvis man lider af højdeskræk.
Gruppen skal nemlig gå over en 287 meter lang hængebro, der er hævet 110 meter over floden der ligger i bunden.
Og Søs Egelind er da nervøs.
Men undervejs hen over broen, holder de en pause for at tage et kig, og da spørger Søs Egelind sin kammerat Stig Tøfting, om de lige skal prøve at tage et kig ned.
Og på den anden side anerkender hun naturligvis både sin egen og kammeraternes præstation.
- Det er da vildt, at vi lige gjorde det, lyder det begejstret fra Søs Egelind, mens hun tager et billede af Stig på hængebroen.