30. nov. 2014
Af af
Søs Egelind modtog legat
Foto: Lars H. Laursen
For Søs Egelind var 1. søndag i advent en skøn start på julehygge ved julestuen i Skuespillerforeningen af 1879.
Traditionen tro blev der uddelt mange legater, da Skuespillerforeningen af 1879 holdt deres julestue for medlemmerne.
Blandt de hædrede var Søs Egelind, der modtog legatet fra Karen Bergs Fond. Og ud over æren – som er det fagreste træ i skoven – fik den 56-årige skuespiller 20.000 kroner. En hæder som Søs Egelind naturligvis var stolt af.
Skuespillerforeningen af 1879 bestyrer en legatformue på ca. 25 millioner kroner. Afkastet fra denne formue – ca. en halv million kroner – uddeles to gange om året, nemlig ved Generalforsamlingen og Julestuen.
Legaterne kan ikke søges, men uddeles som hæders- og rejselegater efter den siddende bestyrelses skøn.