Se billedet: Gravide Christiane Schaumburg-Müller viser maven frem
Til efteråret bliver 40-årige Christiane Schaumburg-Müller mor for anden gang.
Den tidligere ”Vild med dans”-vært venter barn med sin to år ældre forlovede, Daniel Åxman, og hun har delt et billede af sin gravide mave i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
”Baby on board”, skriver Christiane Schaumburg-Müller efterfulgt af hashtagget “efterårsbaby”.
Ferie i Dubai
På Christiane Schaumburg-Müllers hjemmeside Chri Chri fremgår det, at billedet af hende i badedragt er taget i Dubai, hvor parret har holdt påskeferie med deres tre sammenbragte børn.
På Instagram har tv-værten også delt et sødt billede, hvor hun kysser sin forlovede, mens de står omgivet af gyldne sandbanker i Dubais ørken.
En ønskebaby
Forretningsmanden og milliardæren Daniel Åxman har to piger fra et tidligere forhold, mens Christiane Schaumburg-Müller har sønnen Constantin på fem år fra ægteskabet med rapperen L.O.C.
På Christiane Schaumburg-Müllers hjemmeside står der, at det er en ønskebaby, hun venter, men at graviditeten ikke har været helt uden komplikationer. Hun har blandt andet døjet med kvalme og opkast.
Da hun fyldte 40 år i januar, afslørede hun, at hun stopper som vært på ”Vild med dans”, og hun kan nu glæde sig til en ny tjans til efteråret – nemlig den som mor til to.