14. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Sara Lygums kæreste indrømmer: Jeg er faldet lidt af på den

Sara Lygum og kæresten Jonas.
Sara Lygum og kæresten Jonas.
Foto: Martin Høien
Boligeksperten Sara Lygum og hendes kæreste, Jonas, har ikke helt de samme madvaner.

Mens mange danskere glæder sig til at sætte tænderne i and og flæskesteg juleaften, så gælder det ikke for Sara Lygum.

Boligeksperten fra ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” er nemlig vegetar.

- Der plejer at være den helt store julemiddag, men eftersom, at jeg ikke selv spiser kød, plejer der også at være noget andet godt, fortalte Sara Lygum til BILLED-BLADET til optagelserne af ”Året der gak”.

Sara Lygum havde sin kæreste, lægen Jonas, med på den røde løber.

Abonnement på BILLED-BLADET

Han har også selv prøvet at leve vegetarisk, men kom dog med en lille indrømmelse.

- Det er som om, at jeg er faldet lidt af på den! Jeg er røget lidt tilbage i kødretterne, lød det med et grin fra Jonas, som tilføjede:

- Jeg havde en kort periode som pescetar, da vi mødte hinanden.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-12/_mho4911.jpg
Sara Lygum og kæresten Jonas.
Foto: Martin Høien

Sara Lygum forklarede, hvorfor hun har valgt at blive vegetar.

- Jeg har det bedre i min krop, når jeg ikke spiser kød, men folk må selvfølgelig gøre, hvad de har lyst til, fastslog hun med et smil.

Tv-værten kan i øjeblikket opleves i TV 2 Fri-programmet ”Nu’ det jul igen”, hvor der ikke kun var kød på menuen.

- Der var en vegetarret alle gangene. Jeg fik dog en marcipangris, fortalte Sara Lygum med et grin.

”Nu’ det jul igen” sendes på TV 2 Fri hver torsdag aften.

Mere om: