2. maj. 2013
Af Dorte Quist

Sådan tjener Gustav sine penge

Gustav
Gustav
Foto: Peter Grosen/AOP
Reality-stjernen Gustav siger, at han tjener over 100.000 kroner ugen.

De tider, hvor reality-kendisser levede af premiere-sandwich og kontanthjælp, er langt forbi – for nogles vedkommende! En af de reality-stjerner, der har formået at tjene penge på sit liv foran kameralinsen, er den homoseksuelle Gustav, hvis rigtige navn er Gustav Salinas.

Ifølge Ekstra Bladet og Gustav selv tjener den unge fyr 100.000 kroner OM UGEN! Den store indtægt skulle komme fra Gustavs tidligere medvirken i TV-programmerne ”Divaer i junglen”, ”Gustav & Linse på udebane” og ”For lækker til love”.

Siden marts i år har Gustav også været medvært i Radio 24syv-programmet ”Forfra med Jeppesen”, ligesom han til juli også får sit eget radioprogram på samme kanal.

Men selv om TV-og radio-selskabet i nogle tilfælde betaler gode lønninger til stjerneværterne, så kan de dog ikke matche 100.000 kroner om ugen, som Gustav påstår, at han tjener. Han peger da også på, at han også tjener penge på at signere t-shirts og optræde med sin egen Gustav-sang.

I modsætning til mange andre reality-kendisser så solder Gustav ikke sine penge op. Ja, han er næsten nærig med dem, indrømmer han i HER & NU.

- De fleste af mine kollegaer har drukket det hele op, mens jeg har passet på pengene, siger Gustav.

Læs mere om: