Niels Hausgaard endte i spjældet – og det fik stor betydning for hans karriere
Der var masser af sjove anekdoter, da Niels Hausgaard mandag aften besøget Cecilie Frøkjær i TV 2 Charlie-programmet ”Deja-vu med Frøkjær”.
En af de mere bemærkelsesværdige var dog, da han fortalte, at han både havde været inde som soldat – men også endte en tur i spjældet. Og endda mere end blot en gang.
Og til spørgsmålet fra Cecilie Frøkjær om hvorfor, var svaret klart.
- Fordi jeg kunne ikke med autoriteter, hvis de blev for dumme. Jeg mener… En ordre der hedder: Se ligeud! Det skal man ikke sig til nogen, lyder det kækt fra Niels Hausgaard.
Han endte med at ryge i brummen tre gange.
Og det var faktisk turene i fængsel, der gjorde, at Niels Hausgaard begyndte at skrive sange.
Han måtte kun læse gamle rejsebeskrivelser under ”opholdet”, men der var også en bog med gamle seas hanties – som er en genre af traditionelle folkesange – og dem begyndte han at skrive melodier til. Men det var ikke det eneste, han fik tiden til at gå med.
- Jeg skulle også klistre dannebrogsflag på snore, der skulle hænge på juletræer. Snorene var spændt ud på et bræt, så kunne jeg sidde og mærke i fingrene, hvor strengene var. Så kunne jeg lave musik. Jeg glædede mig til at komme ud og høre det. Så skrev jeg også nogle sange. Det synes jeg var fantastisk, fortalte Niels Hausgaard i ”Deja-vu med Charlie”
Man kan altså på mange måder sige, at hvis ikke Niels Hausgaard havde haft et problem med ”Se ligeud ”-ordren, så havde vi måske ikke haft glæde af Niels Hausgaards musikalske input.