Slet ikke tilfældigt! Nicola Coughlans look til Bridgerton-premiere gemte på budskab
Endelig kan fans ånde lettet op.
For torsdag er der premiere på den nye sæson af Netflix-serien ”Bridgerton”, der følger Lady Penelope Featherington og lord Colin Bridgerton.
Det er Nicola Coughlan, der spiller Lady Penelope Featherington.
Da hun ankom på den røde løber til gallapremieren på tredje sæson af ”Bridgerton” i New York City mandag aften, stjal hun opmærksomheden.
Hun havde ifølge Daily Mail et budskab med sit look.
Den 37-årige skuespiller var iklædt en hvid kjole med peplum-detalje med stropper, der lå fint om skuldrene på hende.
Opmærksomheden blev dog hurtigt ført hen til kjolens enorme slæb.
Dertil havde hun lange operahandsker på i samme hvide nuance samt et par hvide pumps.
Hun havde valgt smykker med grønne smaragder samt en rød læbe.
Hvis ikke de tre farver, afslører skuespillerens budskab, så tydeliggjorde hun det med en lille detalje på den ene handske.
Der sad nemlig en rød badge, som er et symbol for, at Nicola Coughlan er en af de 2000 kunstnere, der har underskrevet ”Artists for Palestine” i forbindelse med hændelserne i Gaza.
Hun har sammen med en række andre kunstnere underskrevet en deklaration om, at de bakker op om våbenhvile.
Foruden sin badge var hendes valg af farver altså også taget fra det palæstinensiske flag.