Nu er den tilgængelig: Netflix-thrilleren Kærlighed for voksne har premiere
Mangler du en film til en aften på sofaen, kan du se Netflix-thrilleren "Kærlighed for voksne", der lige er lagt på tjenesten.
Den danske film, der nu kan ses af i omegen af 220 millioner abonnenter, har Sonja Richter og Dar Salim i hovedrollerne som ægteparret, der har været gift i mange år.
Parret har en søn, der netop er færdigbehandlet for alvorlig sygdom, da konen opdager, at manden er hende utro med en kollega på arbejdet. Kollegaen spilles af Sus Wilkens, og det er Barbara Topsøe-Rothenborg, der har råbt "Tak" undervjes, når scenerne har været i kassen.
Thrilleren er baseret på bogen af samme navn. Bag den står makkerparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der skriver under pseudonymet Anna Ekberg.
Bogen fik flotte anmeldelser, da den udkom i 2018.