16. aug. 2024
Af Luise Marie Bekker

Michelle og Kristian fra Fem Fyre Fytter Ind ånder lettet op: Scanningen gik godt

Michelle og Kristian fra "Fem fyre flytter ind".
Michelle og Kristian fra "Fem fyre flytter ind".
Foto: Søren Jul Lamberth
Michelle Dalsgaard og Kristian Aagaard fra "Fem fyre flytter ind" har tidligere mistet et ufødt barn, og derfor er de nervøse i denne graviditet.

"Han er helt perfekt."

Sådan lyder det fra Michelle Dalsgaard, efter hun har været til misdannelsesscanning med sin søn, som hun venter med Kristian Aagaard, som hun mødte i tv-programmet "Fem fyre flytter ind".

"Det er aldrig let for os at skulle til scanning. Man holder altid vejret, til man lige ved, han er der og er i live," skriver hun på Instagram til et billede, som BILLED-BLADET har fået lov at dele, af hende og Kristian, der holder et billede fra misdannelsesscanningen, der typisk finder sted i uge 20 i graviditeten.

Michelle og Kristian fra "Fem fyre flytter ind".
Michelle og Kristian fra "Fem fyre flytter ind".
Foto: Privat fra Instagram

Har tidligere mistet

Michelle og Kristian er ekstra nervøse og opmærksomme, fordi de tidligere har mistet.

Da skulle de til scanning i uge 10, og her fandt de ud af, at fostret ikke længere levede.

"Det kommer man sig aldrig over," skriver Michelle.

Michelle skal da også gå til undersøgelser og prøver hver fjerde uge.

"Der er mange ting, man skal hele tiden, så det er med at holde styr på alle aftalerne. Her er stille på profilen, for graviditeten er ikke så let for mig. Nu er jeg over halvvejs, og tiden må gerne gå hurtigt herfra," skriver hun.

Han er for nuttet

Den vordende mor glæder sig til at få drengen i sine arme.

Parret har allerede besluttet sig for, at han skal hedde Arthur.

"Billederne blev ikke så gode i dag, for Arthur gad ikke helt gøre, som han skulle. Wow han er altså for nuttet," skriver hun.

Læs mere om: