12. sep. 2024
Af Karina Didriksen

Michéle Bellaiche ændrer sit navn efter bryllup: Det hedder hun nu

Michèle Bellaiche og Andreas Mathew.
Michèle Bellaiche og Andreas Mathew.
Tv-værten Michéle Bellaiche har besluttet sig for at ændre sit navn, efter at hun giftede sig med Andreas Mathew.

I august blev Michéle Bellaiche gift med Andreas Mathew, efter at hun havde holdt deres forhold hemmeligt for omverdenen.

Efterfølgende afslørede ”Go’morgen Danmark”-værtens ægtemand, at de har et pendlerforhold, og nu er endnu en privat detalje sluppet ud.

Michéle Bellaiche har nemlig ændret sit navn, efter hun er blevet gift.

- Hele mit liv har jeg heddet Michéle Bellaiche. Nu har jeg mødt den her helt ekstraordinære, specielle, fantastiske mand. Så nu hedder jeg Michéle Mathew Bellaiche, afslører hun ifølge Ekstra Bladet i podcasten ”Soul Sisters”.

Har skiftet mening

Michéle Bellaiche har tidligere været gift med Henrik Schalls, som hun har to børn med.

Hun har aldrig tidligere overvejet at ændre sit efternavn, men i podcasten forklarer hun, at hun nu har skiftet mening.

Hun fastslår dog, at hun stadig har tænkt sig at bruge navnet Michéle Bellaiche arbejdsmæssigt.

Hendes mand, Andreas Mathew, arbejder til daglig med patientnær kunst og kulturimplementering i forhold til rehabilitering og sundhed på Aalborg Universitetshospital.

Læs mere om: