Michael Falch afslører vild morgenrutine
Når Go’ morgen Danmark åbner for programmet søndag morgen, er det næsten altid sikkert, at der venter et spændende og indsigtsfuldt program med en helt særlig søndagsgæst.
Og denne søndag var naturligvis ingen undtagelse.
Her kunne man møde Michael Falch, der i denne udgave var inviteret på besøg som forfatter mere end sanger.
Og i programmet blev der tid til at tale om hans forfatterskab, der har tidligere på året indbragte ham Søren Gyldendal Nonfiktionsprisen. Her kom den danske entertainer også ind på sin kamp for kærligheden, og livet med sin hustru Ginnalee.
Men han løfter også sløret for en helt særlig morgenrutine.
Han tager nemlig hver morgen 100 armbøjninger og derefter 400 mavebøjninger.
- Og så kommer der alle mulige andre øvelser, og så er der gået halvanden time, lyder det fra Michael Falch i Go' morgen Danmark.
Og der bliver da også demonstreret i studiet, hvor både Michéle Bellaiche og Steen Langeberg prøver kræfter med morgenrutinen inden Michael Falch tropper op i studiet.
Du kan se det sjove klip af introduktionen herunder.