3. sep. 2012
Af af Karina Didriksen og Liz Rørsig
Mette Walsted Vestergaard har født en søn
Mette Walsted Vestergaard og Michael
Foto: Martin Høien
Nyhedsværten og hendes mand Michael Kristiansen blev i sidste uge forældre til en velskabt dreng.
39-årige Mette Walsted Vestergaard gjorde i tirsdags sin mand, Michael Kristiansen, far til fem.
Mens den politiske kommentator har tre børn fra et tidligere forhold, så har han også datteren Agnes på to år sammen med nyhedsværten.
I sidste uge blev familien så udvidet med en lille dreng på 4010 gram og 52 cm.
- Jeg har det super godt, og han er en sød, lille dreng. Han har min hårfarve, men ligner ellers sin far i ansigtet. Når han ligger og strækker sig og laver grimasser, ligner han fuldstændig Michael, når han vågner om morgenen, fortæller en lykkelig Mette Walsted Vestergaard til BILLED-BLADET.
Hun er for længst vendt hjem fra hospitalet, og nu har hun orlov fra sit job på TV Avisen på ubestemt tid.