13. sep. 2015
Af af Marianne Singer og Juliane Olsen
Malene Schwartz: Holger Juul Hansen var min gode ven og kollega
Skuespilleren Malene Schwartz havde et godt samarbejde med afdøde Holger Juul Hansen.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Skuespilleren Malene Schwartz dannede et uforglemmeligt parløb med Holger Juul Hansen i TV-serien ”Matador”, og hun mindes ham med glæde.
Den 79-årige skuespiller Malene Schwartz er især kendt for rollen som Maude i TV-serien ”Matador”, hvor hun spillede overfor afdøde Holger Juul Hansen.
Malene Schwartz betegner da også ham ”som en god ven og kollega”, som hun har spillet sammen med på teatret masser af gange.
- Derfor føltes det også helt naturligt, da vi skulle spille hr. og fru Varnæs sammen. Så havde vi den aftale, at vi skulle være så godt forberedte, at scenen kun skulle tages en gang, siger Malene Schwartz til BILLED-BLADET.
Skuespilleren beklager da også, at Holger Juul Hansen ikke længere er iblandt os – han døde i 2013 og efterlod sig en hustru og to børn.