Lars Hjortshøj i smerter under musicalprøver
Den 49-årige komiker Lars Hjortshøj prøver endnu en gang kræfter med musical-genren i Tivolis opsætning af Monty Pythons ”Spamalot”.
Men det er ikke sangene, der udfordrer den erfarne herre mest, for en gammel knæskade er kommet på tværs.
- Jeg prøver at støtte benet med knæbind, men jeg må nok bare bide det i mig, siger Lars Hjortshøj til BILLED-BLADET.
Lars Hjortshøj glæder sig til premieren
Komikeren forklarer, at det er en gammel fodboldskade, der er brudt op, og som udfordrer ham, når han skal danse i glatte sko på scenen.
Men når det er sagt, så glæder Lars Hjortshøj sig til at vise publikum resultatet af holdets anstrengelser ved premieren den 22. marts.
- Grunden til, at jeg sagde ja, var, at musicalen tager udgangspunkt i Monty Python, siger Lars Hjortshøj, der spiller ridderen sir Robin.
Genren er ikke ny
Tilbage i 1999 var han med til at producere TV-sketchprogrammet ”Casper & Mandrilaftalen”, der netop var inspireret af Monty Python.
LÆS MERE: Lars Hjortshøj skal atter være julemand
Selv om han efterhånden er en erfaren komiker, så udtrykker han med egne ord et ønske om at blive ved med at undersøge, hvor komikken ligger.
Genren er altså på ingen måde ny for Lars Hjortshøj, der også har udarbejdet oversættelsen af manuskriptet til den kommende musical ”We Will Rock You”.
Læs reportagen fra "Spamelot" i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag den 23. marts.