Kirsten Lehfeldt rejser væk med datteren: Holder jul under eksotiske himmelstrøg
Sidste år mistede Kirsten Lehfeldt sin ægtemand, Stig Hoffmeyer, blot en måned inden jul.
I år ser den 71-årige skuespiller frem til at holde jul med sin datter, skuespilleren Mille Lehfeldt, hendes mand og to børn. Men det bliver ikke i Danmark.
- Vi rejser væk, og det gjorde vi også sidste år, afslørede Kirsten Lehfeldt til BILLED-BLADET under optagelserne til ”Året der gak” og tilføjede:
- Jeg skal afsted sammen med min datter og hendes familie, så det bliver dejligt.
Skuespilleren afslørede også, at familien skal fejre jul under eksotiske himmelstrøg.
- Vi skal til Thailand, og vi er der også til nytår, fortalte Kirsten Lehfeldt med et smil.
Hun var med til ”Året der gak” for at se sin datter, Mille Lehfeldt, styre showet sammen med gruppen Platt-Form.
”Året der gak” sendes på TV 2 Charlie søndag den 10. december kl. 20.55.