Kasper Schmeichel og hustruen Stine inviterer ind: Medvirker snart i nyt tv-program
Der blev desværre ikke så meget at juble over for Kasper Schmeichel og resten af det danske fodboldlandshold ved VM sidste år.
I privatlivet er der dog nok at juble over, selv om familien har gennemgået en stor ændring i årets løb.
Han er sammen med sin hustru Stine og deres tre børn flyttet til Sydfrankrig, hvor Kasper Schmeichel spiller for klubben Nice.
Netop deres hjem danner ramme for at nyt projekt, som de har takket ja til.
Nyt tv-program
Kasper Schmeichel er nemlig én af hovedpersonerne i den kommende sæson af ”All Exclusive” med Casper Christensen og Mikael Bertelsen, afslører Viaplay.
Normalt beder de hovedpersonen om at flyve ned til dem i Portugal, men afsnittet med fodboldspilleren bliver anderledes.
Samtidig er det fortsat, som vi kender det, for Casper Christensen skal spendere 24 timer med Kasper Schmeichel, mens Mikael Bertelsen sørger for at samtalen glider bedst muligt.
Rørende fortælling
Et eksklusivt klip fra afsnittet, der blev vist på et Viaplay-pressemøde, BILLED-BLADET deltog i, at Kasper Schmeichel udtaler sig om en stor sorg i sit liv.
Han fortæller om den voldsomme episode, hvor den tidligere ejer af hans tidligere klub Leicester mistede livet i et helikopterstyrt.
Et styrt som Kasper Schmeichel er fysisk meget tæt på, og som han gengiver for Casper Christensen og Mikael Bertelsen, der bliver meget berørt af fortællingen.
Hvem de øvrige hovedpersoner i anden sæson af ”All Exclusive” er, holdes fortsat hemmeligt.
De nye afsnit kommer på Viaplay i løbet af foråret.