Karina Frimodt og kæresten er gået fra hinanden
Karina Frimodt danner ikke længere par med Kasper Lentz.
Efter 10 år har parret valgt at gå hver til sit.
Det oplyser “Vild med dans”-danseren i et opslag på Instagram.
– Den seneste tid i vores liv har været fyldt med mange følelser og tanker. Vi har efter 10 gode år valgt at gå hver til sit og fortsætter ikke længere som kærester, men som de bedste venner.
– Vi har altid været supergode partnere, og vi vil altid være en familie, uanset hvor vi hver især ender i livet. Vores børn er vores absolutte første prioritet og vi kommer til at gøre alt hvad vi kan for bedst muligt at få dem igennem en svær tid for vores familie.
Sammen har Karina Frimodt og Kasper Lentz sønnen James, og Karina har teenagedatteren Mathilde fra et tidligere forhold.
Parret blev forlovet i juni 2019, men de nåede aldrig at blive gift.