Umut Sakarya tager fusen på Bubber: Hans reaktion er meget uventet
Der er nu kun små fem uger til den store finale i Kanal 5-programmet ”Langt fra landsholdet”.
Holdkammeraterne Umut Sakarya og Bubber er forskånet for skader, og derfor skal de prøve en ny form for træning af.
De skal derfor iføre sig nogle dragter, der sender en mild strøm ud igennem kroppen på dem for at stimulere deres muskler.
Strømmen medfører, at det føles som en stor belastning eksempelvis som at løfte noget tungt, uden at de løfter noget.
Efter noget betænkningstid – og en masse spørgsmål – ifører dig sig dragterne og går i gang.
Umut Sakarya må dog erkende en hemmelighed, han har holdt på under træningen.
For i store dele af træningen har han snydt Bubber til at tro, at han også fik strøm.
- Jeg vil gerne indrømme noget, Bubber. I mere end halvdelen af træningen har mine batterier ikke siddet fast, fortæller han og forklarer, at det var for at motivere sin holdkammerat.
Det kunne tænkes, at Bubber ville være svært skuffet og måske endda sur over, at Umut Sakarya tog fusen på ham, men sådan er det slet ikke.
- Fedt nok, konkluderer Bubber og slår en stor latter op.
Til slut må den 56-årige tv-vært dog indrømme, at det ikke er en træningsform, han kaster sig ud i igen.
- Men det er ikke noget, hvor man tænker: ”Det må jeg bare have mere af”, fortæller han i programmet.
”Langt fra landsholdet” kan ses på Kanal 5 tirsdage fra klokken 21.00.