SE BILLEDET: Pelle Hvenegaards datter nyder sit skumbad
Den 41-årige TV-vært Pelle Hvenegaard er lige nu på barsel med sin etårige datter Zoe Ukhona, og far og datter nyder uden tvivl kvalitetstiden sammen.
Zoe Ukhona kunne i sidste uge nyde et dejligt skumbad arrangeret af far, og der er ingen tvivl om, at den lille pige er vild med at blive vasket.
- Søndagsbad, skriver Pelle Hvenegaard på Facebook i et opslag, BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Zoe Ukhona har lært at sige far
TV-værten har tidligere delt med offentligheden, at Zoe Ukhona har lært at sige mange ord, og så har følgerne kunne se hende både på cykeltur og i zoologisk have.
Datteren har da også langt om længe lært at sige ”far”, hvilket Pelle Hvenegaard er særdeles stolt af.
I juni var TV-værten med hustruen Caroline Gullacksen på ferie sammen, og her fik Zoe Ukhona også lov at prøve en tur i svømmepølen.
Adoptionsprocessen tog tre år
Pelle Hvenegaard er lige nu i gang med at skrive en bog om den adoptionsproces, han og hustruen har været igennem.
Der skulle nemlig gå tre år, fra ægteparret blev godkendt som adoptivforældre til, de stod med deres lille datter i armene.
Bogen udkommer til foråret, men undervejs i skriveprocessen får den stolte far forhåbentligt også masser af tid sammen med sin øjesten.