Sådan smed Natacha Nikita fra De Unge Mødre 11 kilo
Natacha Nikita, kendt fra programmet 'De unge mødre', har slanket sig gevaldigt.
Intet mindre end 11 kilo er røget. Udelukkende ved at skære voldsomt ned på det daglige indtag af cola.
23-årige Natacha Nikita drak tidligere cirka fire liter cola om dagen.
Nu har hun næsten droppet den fedende sodavand, skriver BT.
Dulmede smerterne
- Ja, det er rigtigt. Jeg har tabt mig 11 kilo ved at skære meget ned på mit cola-forbrug - ja nærmest droppe det helt. Jeg drikker da et enkelt glas engang imellem, men det er slet ikke i samme grad som før, siger Natacha Nikita.
Hun fortæller, at cola-drikkeriet tog til, da hendes søn Remi blev tvangsfjernet.
- Det var på en måde en erstatning for Remi dengang. Det var med til at dulme smerterne, siger hun.
Natacha Nikita går i øjeblikket på HG, hvor hun bestod sine eksamener efter det første år i juni måned.
Næste år bliver hun student, og hun drømmer om at blive leder i en butik.