Putte fra Singleliv under kniven igen
Putte fra "Singleliv" har haft et hårdt år med flere store operationer, lange indlæggelser og et voldsomt vægttab til følge.
Nu har Putte så været på operationsbordet igen, men denne gang af egen fri vilje.
Onsdag fik Putte nemlig lavet en brystforstørrende operation, og umiddelbart efter operationen i København havde hun følgende at fortælle.
- Det er gået fint, og jeg har det efter omstændighederne godt, selv om jeg er lidt groggy.
Putte er netop blevet erklæret rask oven på sin alvorlige leversygdom, og det var da heller ikke helt uden bekymring, at hun igen valgte at lægge sig under kniven.
- Jeg var meget nervøs før operationen, fordi jeg har været så meget igennem, og man bliver mere og mere nervøs for hver gang, fortæller Putte, der har fået indopereret 280 milliliter silikone i hvert bryst.
- Min søn syntes ellers, jeg skulle få lavet nogle ordentlige bryster, men tingene skal jo passe sammen, fortæller en glad Putte, der nu kan glæde sig over, at hun nu endelig har fået større bryster end sin lillesøster på 16 år.
Du kan opleve Putte i en ny sæson af "Singleliv" til efteråret på Kanal 4.