30. okt. 2017
Af Dorte Quist

Jesper Høvring vært på dansk Say Yes to the Dress-program

Jesper Høvring
Jesper Høvring
Foto: Krestine Havemann/AOP
De kendtes kjoleskaber, designer Jesper Høvring, kommer til at stå i spidsen for den danske udgave af tv-programmet "Say Yes to the Dress", som får premiere næste år.

Det populære brudemagasin "Say Yes to the Dress" har kørt 15 sæsoner i England, USA, Canada og mange andre lande, og til næste år kommer det også i en dansk udgave på Kanal 4.

Det bliver den dygtige dressmaker og designer Jesper Høvring, som skaber nogle af Danmarks flotte kjoler til bl.a. kronprinsesse Mary, Vild med dans-vært Sarah Grünewald og mange andre kendte kvinder, der skal stå i spidsen for det danske program, der får premiere til næste forår.

Jesper Høvring har skabt brudekjoler i 20 år

Jesper Høvring skal i programmet hjælpe en række kommende danske brude med at indfri deres brudekjole-forventninger.

-"Say Yes to the Dress" er et virkeligt fint og sjovt format, og jeg glæder mig til at møde en masse skønne og forventningsfulde brude fra hele landet. Et bryllup er en fantastisk begivenhed, og næst efter "JA'et" og en dato, så er den perfekte kjole noget af det, de fleste brude går allermest op i. Og ligger utrolig mange følelser i, fortæller Jesper Høvring.

-Jeg har skabt brudekjoler i 20 år, og elsker at guide og udfordre mine kunder, så de kommer afsted med den der wauw-følelse.

Programmet skal optages i Vejle i brudekjolebutikken Panayotis, der netop er flyttet ind i nye smukke lokaler i byens gamle teater.

https://imgix.billedbladet.dk/20160204_hjp0032.jpg
Jesper Høvring
Foto: Hanne Juul/AOP

Læs mere om: