25. dec. 2013
Af af Ude og Hjemme, Aller Media

Hannah fra De unge mødre: Angela vil bo hos sin far

Hannah har været med i "De unge mødre"
Hannah har været med i "De unge mødre"
Foto: Jacob Ljørring
Livet har slet ikke formet sig, som Hannah troede, da hun for otte år siden meldte sig til ”De unge Mødre”.

Hannah har været igennem flere depressioner og svære beslutninger. Senest da hun lod sin datter flytte hjem til Hannah hendes far

Da ”De Unge Mødre” startede for 17 sæsoner siden, var Hannah Nielsen et af de allerførste ansigter, som dukkede op på skærmen med sin en måned gamle datter Angela.

Der er nu gået otte år, og hendes liv har taget nogle meget skarpe sving siden.

Ned ad bakke på TV

- Under optagelserne var mit liv gået meget ned af bakke. Jeg var bare ikke bevist om det på det tidspunkt, fordi jeg havde skyklapper på, erkender 25-årige Hannah, som trak sig allerede efter første sæson. Siden har hun været igennem brud, depressioner, lykkepiller og lange terapiforløb. Men hun er også blevet klogere. Ikke mindst på sig selv.

Så sandheden om sit eget liv på TV

Det var faktisk, da hun så sig selv på tv, at det for første gang gik op for hende, at hendes liv ikke var, som hun gik og bildte sig selv ind.

Efterfølgende fik hun et sammenbrud, som sendte hende i psykologbehandling. Det blev et langt forløb, hvor Hannah langsomt indså, at der faktisk havde ligget en sort sky over hende siden 1. klasse, hvor hun blev mobbet.

Angela gav mig lyst til at leve

- Det har været rigtig, rigtig hårdt. Jeg er faktisk ikke sikker på, jeg havde overlevet, hvis jeg ikke havde fået Angela. Hun holdt livet i gang hos mig og gav mig en lyst til at leve.

Gravid med en ven

Helt let har det dog ikke været at være alenemor. Især ikke, da Hannah for halvandet år siden blev mor til Celina efter en meget u-planlagt graviditet med en ven.

- Der var ingen af os, der havde regnet med, at der skulle komme et barn ud af det. Men jeg turde ikke få en abort af frygt for, hvad det ville gøre ved mig psykisk. Jeg frygtede at jeg ville ryge helt ned, så jeg ville ende på den lukkede.

Angela ønskede at flytte hjem til far

I dag er Hannah fra Kalundborg selvfølgelig lykkelig for, at hun valgte at få Celina. Men den yngste datter har taget meget af hendes tid, og det har engang imellem været svært for den nu otteårige Angela. Blandt andet derfor begyndte hun for et halvt år siden at lufte et ønske om at flytte hjem til sin far. Et ønske, som nok ville få de fleste mødre til at stivne, men Hannah har langsomt vænnet sig til tanken, og i efterårsferie flyttede Angela hjem til sin far i Roskilde.

- Det har selvfølgelig givet mig nogle søvnløse nætter. Som mor har man jo ikke lyst til at give slip på sit barn. Jeg har haft ondt i maven og haft det elendigt, og jeg har også hørt fra mange på Facebook, at det er en vanvittig beslutning. Men det var jo noget Angela gerne ville, og jeg tror, et barn har ligeså meget brug for sin far som sin mor, siger Hannah, som har haft mange kampe gennem årene med Angelas far. I dag er deres forhold dog så godt, at hun har fuldstændig tiltro til ham som fuldtidsfar.

Hans kærlighed er altoverskyggende

- Jeg ved, at hans kærlighed til hende er altoverskyggende, og så ved jeg, at han har droppet alle sine fritidsaktiviteter for at være sammen med hende, siger Hannah og peger på, at Angela er en glad pige. Hannah er for det meste også en glad mor, som er i gang med sin drømmeuddannelse som piercer, og som i dag er erklæret rask og ikke mere i behandling for depression. Men engang imellem stikker savnet.

- Når mig og Celina sidder alene, så spørger hun tit efter Angela. Det gør ondt.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: