Endnu et barn tvangsfjernes i De unge mødre
Først var det sygehuset, så sundhedsplejersken og endelig broderen, der alle gik til kommunen for at gøre dem opmærksom på Natachas mangel på moderevner. Det fik hende til at flytte fra den københavnske vestegn til Vamdrup sydøst for Kolding.
Lige lidt hjalp det - det offentlige havde hende stadig under skarpt opsyn. En undersøgelse blev sat i gang, og det resulterede i, at etårige Remi i sidste uge blev fjernet fra sin mor.
- Jeg er dybt ulykkelig over kommunens beslutning og forstår den slet ikke. Jeg elsker min søn overalt på jorden og vil gøre alt for at få ham igen, siger den unge mor til B.T.
Dagbladet erfarer, at kommunen har flere kort på hånden, men en enkelt episode, hvor Remi drak alkohol, kan måske have været tungen på vægtskålen. En anden reality-mor, Katharina Pedersen, kontaktede straks myndighederne, da hun hørte om episoden.
- Det skete et uopmærksomt øjeblik. Jeg var på toilettet, og han var selv kravlet ud af sin seng. Det stod på sofabordet - kakaomælk, men med mindre end et fingerbøl rom i. Jeg kunne aldrig drømme om at drikke min søn fuld. Jeg vil ham alt det bedste, forsikrer Natacha Nikita BT.