1. nov. 2013
Af af Karin Heurlin, Ude og Hjemme, Aller Media

De unge mødre: Amanda Sisse klar til kærligheden

Amanda Sisse fra "De unge mødre"
Amanda Sisse fra "De unge mødre"
Foto: Gregers Overvad
Amanda Sisse vil gerne have en kæreste. Men det er ikke så let. Hun ønsker nemlig en fyr i 20'erne, som samtidig er en voksen mand.

Amanda Sisse har styr på livet. Hun forlod handelsskolen med stort set ene 12-taller, hun elsker sit job som økonomielev, og hendes toårige William er nu blevet så stor, at han kan sige ”Jeg elsker dig mor.” En sætning, som gav den unge mor en voldsom lyst til at skrige af lykke, første gang hun hørte den.

Vil gerne have en kæreste

En ting er hun dog begyndt at mangle. Efter flere år som single, ville det være dejligt at finde kærligheden igen.

- Det kunne da være super fedt at få en kæreste. En at dele hverdagen med. Men mit liv halter godt nok på den front, indrømmer Amanda Sisse, som synes, det er svært at støde ind i den rigtige. Godt nok er hun en smuk ung kvinde, som gerne går i byen med veninderne på sine børnefri weekender, men hun tror ikke på, at det er her, hun skal møde den mand, som engang skal introduceres til William.

Fulde fyre i byen er for useriøse

- I byen er folk fulde og nok lidt useriøse. Jeg leder efter noget mere seriøst. Jeg vil gerne møde en fyr i 20’erne, som samtidig er en voksen mand, siger Amanda Sisse, som også får henvendelser på nettet fra fyre, som har set hende på tv. Det er heller ikke blandt dem, hun tror på, hun kan finde kærligheden.

Skumle henvendelser på nettet

- Jeg synes, det virker lidt skummelt, og jeg bryder mig ikke om, at de føler de kender mig, når jeg slet ikke kender dem.

Veninde døde

Siden Amanda Sisse blev mor, har hun brugt langt det meste af tid på William og på lektierne, som tog det meste af hendes aftner. Men på det seneste har hun prioriteret veninderne meget højt. Et dybt tragisk dødsfald har nemlig åbnet hendes øjne.

- Jeg mistede en af mine bedste veninder til kræft i september. Jeg sad med hende i hånden en time inden, hun døde. Det har været rigtig hårdt at miste hende, og det har lært mig, hvor vigtigt det er at bruge tid med sine venner. Det hele skal ikke bare gå op i lektier. Jeg er derfor begyndt at gå mere ud og hygge mig mere med mine veninder, siger Amanda Sisse, som stadig er meget påvirket af venindens død.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: