Caroline Fleming: Jeg håber, bogen vil give mange hyggelige timer
Caroline Fleming, der for tiden kan opleves på Kanal 4 i "Baronessen og mig", har barslet med endnu en kogebog, der kommer på gaden den 31. marts.
I "Det bedste fra mit eget køkken" disker Caroline Fleming op med 80 opskrifter i kategorierne morgenmad, salater, aftensmad og desserter.
Det er langtfra første gang, TV-personligheden bevæger sig rundt i den genre.
Caroline Fleming har tidligere skrevet kogebøgerne "Baronessens sunde fastfood" og "Baronessen går i køkkenet".
Med udgivelsen af den nye bog håber Caroline Fleming at inspirere til hyggeligt samvær:
- Som mor til tre puslinger ved jeg, hvor travlt man til tider kan have, og derfor er mine opskrifter relativt hurtige og nemme at gå til. Jeg håber, at denne bog vil give jeres dagligdag en stor dosis velvære og mange hyggelige timer sammen med dem, I elsker og holder af, skriver Caroline Fleming ifølge en pressemeddelelse i bogen.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!