Camilla Framnes fra De Unge Mødre forelsket igen
Hun var hvid brud, da hun i efteråret blev gift med faren til sin yngste søn. To måneder efter besluttede 24-årige Camilla Framnes at lade sig skille. En svær skilsmisse for den unge mor, der har vundet kampen mod overvægten og smidt 50 kilo.
Kampen for kærligheden ser nu endelig også ud til at være vundet. For tre måneder siden mødte nordjysken Camilla den 30-årige blikkenslager, Kevin fra København.
I Ude og Hjemme fortæller Camilla om sin nye, store kærlighed, som hun næsten ikke tør tro på.
- Det er lidt vildt og næsten uvirkelig, fortæller 24-årige Camilla, der mødte Kevin på diskotek LA Bar i København.
De grinede, snakkede - og dansede
- Jeg er jo ikke vant til at fyrene i Jylland danser, fortæller en lykkelig Camilla til Ude og Hjemme.
Efter Københavner-mødet ringede det pludselig en onsdag aften på døren hjemme hos Camilla i Nordjylland. Udenfor stod Kevin, der havde rejst med tog og bus i 14 timer. Bare for lige at tjekke, om kemien stadig var der mellem ham og den nordjyske pige.
Det var den - og det er den stadig
Selvom de bor i hver sin ende af landet, vil de virkelig hinanden og ses mindst hver 14. Dag.
Camilla holder foredrag om sig vægttab, og da hun skulle holde foredrag i Holstebro, tog Kevin med. Efter foredraget var der åbent for spørgsmål fra salen.
- Er ham der din nye kæreste?, ville en tilhører vide.
Camilla var lidt i vildrede - hun havde jo først lige mødt Kevin, de sad blandt tilhørerne - men københavner-drengen rakte straks hånden op og bekræftede sin kærestestatus.
- Det var så stort, fortæller Camilla i interviewet i Ude og Hjemme, hvor Kevin supplerer:
- Jeg er faldet for det hele ved hende. Hun er den der skønne, glade nordjyde, og i starten tænkte jeg, at jeg ikke havde en chance.
Kevin har datteren Amalie på to og et halvt, mens Camilla har sønnerne Oliver og Sebastian.
Camilla flytter snart til Ålborg - og Kevin? Jamen, han flytter med!