Kan fejre sølvbryllup: Ditte Hansen deler romantiske billeder
Det slog gnister, da Ditte Hansen og Benjamin Boe Rasmussen mødte hinanden på elevskolen i Odense, og i 1999 blev parret gift ved et smukt sommerbryllup.
Det er nu 25 år siden, hvilket betyder at skuespillerparret kan fejre sølvbryllup.
I den anledning har Ditte Hansen delt en række romantiske billeder af hende og Benjamin Boe Rasmussen, som du kan se lige HER.
At være sammen i 25 år er noget af en bedrift, og Ditte Hansen har tidligere åbnet op for, hvad det kræver at holde sammen så længe.
– Det kommer ikke af sig selv. Man smider sin energi og opmærksomhed i det. Man sørger for at være nære, har hun fortalt i programmet “Deja-vu med Frøkjær".
På karrierefronten har Ditte Hansen de seneste år haft et yderst succesfuldt samarbejde med Louise Mieritz, som hun har lavet hitserierne "Ditte og Louise" og "Dansegarderoben" med.
I begge serier medvirker Benjamin Boe Rasmussen også. Derudover er skuespilleren især kendt fra serien "Livvagterne" samt en række andre danske film og serier.