Jesper Langberg: Ghita imponerer mig
- Jeg er først og fremmest imponeret af, at Ghita er i stand til at gøre alt det, hun kan. Mange bliver 80, men ikke alle klarer det, hun gør. Den energi, hun lægger for dagen., hun må jo have indbygget et atomkraftværk i kroppen. Det har nok meget med vilje at gøre. Vilje bringer én langt.
– Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at da jeg var skoledreng og senere soldat og endnu senere elev på Det Kongelige Teater, da havde jeg jo set hende og min bror Ebbe i tonsvis af film. Jeg blev færdig i 1965, og pludselig stod jeg der og skulle selv spille over for hende. Da var jeg noget beklemt. Men det gik hurtigt over, for Ghita har en karsk og bramfri humor, der lige var noget for mig. Det gjorde det hele meget nemmere.
– Jeg har senest set hende i filmen ”Stille hjerte”, hvor hun ikke kunne dy sig for at få den der karske humor frem. Hvilket passede fint til den situation, hendes rolle befandt sig i. Det var morsomt at opleve.
– Sidste gang Ghita og jeg optrådte sammen var i stykket ”Min familie” på Betty Nansen Teatret. Vi har en åbningsscene, hvor vi sender hinanden et blik, som hører til stykket og ikke er privat. Men hvis man ser dybere ind i blikket, aner man noget, som ikke kommer publikum ved. Nemlig at vi har det sjovt sammen. Kun to skuespillere, der kender hinanden, kan observere det. Det nød jeg meget. Og blikket tager kun et sekund.
