I hjernen på stjernen: Derfor er Josefine Høgh ikke vært i aftenens program
I fire udsendelser af "I hjernen på stjernen" har DR-værten Josefine Høgh været fast makker med Jan Hellesøe, der har hypnotiseret kendte danskere.
Men i aftenens femte og sidste afsnit, er det en anden populær DR-vært, der er sidekick til den psykologiske manipulator.
Aftenens udsendelse er en dummy
Årsagen? Programmet, hvor den kendte dansker denne gang er skuespiller og komiker søs Egelind, er ikke det sidste program. Det er faktisk det allerførste.
Udsendelsen er en såkaldt dummy, et testprogram man laver, inden man beslutter, om der skal laves en serie. Det forklarer DRs redaktør på programmet.
- Ulla var programmets medvært i forbindelse med det testprogram, som vi lavede på formatet før programmet overhovedet gik i produktion. Det blev et fantastisk program med Søs Egelind, og derfor har vi også valgt, at vise denne som episode 5. Men da programmet gik i produktion og holdet skulle sættes, så blev det med Josefine Høeg som medvært. Josefine var oplagt til rollen som medvært qua hendes uddannelse som psykolog. Det, synes vi, var oplagt til programmets format, forklarer Jan Lagermand Lundme i en mail til BILLED-BLADET.
"I hjernen på stjernen" kan ses på DR 1 kl. 20.00 eller på dr.dk/tv.