16. aug. 2024
Af Louise Rømer

Her er Puk Elgårds private kærlighed

Puk Elgård
Puk Elgård
Foto: Søren Jul Lamberth
Den 56-årige tv-vært har ikke kun stjålet danskernes hjerte. Også kæresten Lothar Friis er helt vild med Puk Elgård.

– Vi er blevet udfordret på alle planer: Økonomiske, pladsmæssige, haft delebørn, fælles barn, skiftende arbejdstider og job med masser af rejseaktivitet. Vi har virkelig skullet gøre et stykke arbejde for, at det lykkedes, men vi er her da endnu,

Sådan lød ordene om samlivet med Lothar Friis fra Puk Elgård, da hun i 2011 blev interviewet af BILLED-BLADET i forbindelse med, at læserne havde kåret hende som Årets kvindelige tv-vært.

I dag, 13 år senere, er Puk og Lothar stadig kærester.

Der er en god grund til, at parret ikke har sagt ja til hinanden ved alteret.

– Hvis Lothar og jeg havde stået der i kjole og hvidt og stort marengsskørt og sagt fra nu af og til døden jer skiller, så ville jeg være bange for, at den lille djævel ville begynde at danse. Men som det er nu, er hver dag et valg. Vi har ikke lovet noget på den måde. Vi er sammen, fordi vi vil, har Puk, der er aktuel i TV 2's "Stormester" tidligere udtalt til SØNDAG.

Lothar Friis er tidligere jægersoldat, og i dag bruger han blandt andet tid på at være rejseleder på ekspeditioner rundt i verden.

https://imgix.billedbladet.dk/storage_1/media/_mho5197.jpg
Puk Elgård og partneren Lothar Friis.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: