Hella Joof og datter hyggede sig med vildt teater
Et par gange er gallapremieren på stykket "Hellig Tre Kongers Aften eller hvad I vil" blevet udsat på grund af udfordringer med scenografien, men fredag aften var det endelig tid til at invitere publikum indenfor i Skuespilhuset til en fed oplevelse.
Hella Joof og Olivia kom i sidste øjeblik
Blandt gæsterne i Skuespilhuset i København var en særdeles veloplagt Hella Joof. Hella virkede en smule stresset og forpustet ved ankomsten til teatret. Hun kom dog også få minutter, før stykket gik i gang. Med sig havde den populære skuespiller, instruktør og TV-personlighed sin 28-årige datter Olivia. Parret havde ret travlt med at finde deres pladser, men de var i overdådigt humør og stillede smilende op til et billede, inden de gik ind i teatersalen. Blandt de øvrige kendte ansigter til premieren var regentparrets nære venner, Joen Bille og fru Bente Scavenius.
Tammi Øst og Danica Curcic på scenen
"Hellig Tre Kongers aften eller hvad I vil" var et brag af en erotisk ladet forestilling med vildt gang i den på scenen. Blandt stjernerne, der leverede varen foran Hella Joof og de mange andre i den fyldte sal, var Tammi Øst, Danica Curcic, Thomas Hwan og Søren Sætter-Lassen.
LÆS MERE: Hella Joof deler ud af sine livserfaringer