28. okt. 2024
Af Louise Rømer

Håndværker-tvillingerne fra Linde på Langeland kaster sig ud i noget helt nyt på TV

Anders og Philip Gehl Larsen (Indsat: Sofie Linde)
Anders og Philip Gehl Larsen (Indsat: Sofie Linde)
Foto: Mikael Rieck og Dan Mariegaard
Annonce
Anders og Philip Gehl Larsen kan snart opleves i et helt andet tv-program end "Linde på Langeland".

Seerne er vant til at se Anders og Philip Gehl Larsen slå sig løs med hammer og søm i "Linde på Langeland". hvor de nu i tre sæsoner har hjulpet Sofie Linde og Joakim Ingversen med at renovere sommerhuset Vennely.

Men snart kan tømrer-tvillingerne opleves i et ganske andet format på tv.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det afslører skuespilleren Anne Louise Hassing blandt andre på Instagram.

Her han hun delt et foto af sig selv, Elisa Lykke samt Anders og Philip, hvor de sidder i en bil. Hun skriver, at de er klar til at køre rundt i Transsylvanien til et nyt tv-program. Samtidig har hun hashtagget #verdensvildesterace.

Også Elisa Lykke har delt en række fotos på sin story.

For nogle dage siden afslørede Warner Bros. Discovery, at netop "Verdens vildeste race" får premiere på Kanal 5 og Max i 2025.

Annonce

– "Verdens Vildeste Race" er et spektakulært eventyr, hvor vi oplever helt nye sider af en række velkendte danskere, når de bliver udfordret på nogle af verdens mest ufremkommelige ruter i noget af klodens smukkeste natur. Det er et program som vi håber, vil skabe både grin, spænding og masser af uforglemmelige øjeblikke for vores seere, sagde Kristian Rosasco, Programdirektør, Warner Bros. Discovery Danmark i en pressemeddelelse.

Annonce

Programmet bliver optaget i Lapland, Transsylvanien, Italien, Kirgisistan og Uganda. Hver destination byder på nye udfordringer, og hver dag handler det om at komme først frem til dagens destination.

Du kan se mere til Anders og Philip i "Linde på Langeland" klokken 20 på TV 2.

Mere om: