Efter Ulf Pilgaards død: TV 2 afslører nyt om ”Det sidste ord”
Den folkekære skuespiller og revyhelt Ulf Pilgaard døde den 28. oktober efter kort tids sygdom.
Han blev 83.
Flere andre store danskere har før deres død fået det sidste ord i Mikael Bertelsens program af samme navn: ”Det sidste ord”.
Her får den kendte dansker en sidste mulighed for at sætte ord på livet, og programmet bliver først sendt efter deres død.
Det er kun Mikael Bertelsen, som ved, hvilke personer der har givet deres sidste ord i programmet.
Men hvis man gik og håbede, at Ulf Pilgaard også får det sidste ord, bliver man skuffet.
Ifølge avisen.dk har TV 2 Kommunikation bekræftet, at der ikke er optaget et program med Ulf Pilgaard.
Der har indtil videre været seks programmer ”Det sidste ord”.
De seks programmer har haft Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing, Lise Nørgaard, Ritt Bjerregaard og Peter Belli i hovedrollerne.