6. sep. 2024
Af Karina Didriksen

Efter spekulationer: Nu svarer Sofie Gråbøl på spørgsmålet

Sofie Gråbøl.
Sofie Gråbøl.
Foto: Martin Høien
DR har offentliggjort, at der kommer en ny sæson af serien ”Huset”, og Sofie Gråbøl svarer nu på, om hun genoptager hovedrollen.

Sidste år kunne Sofie Gråbøl opleves i rollen som fængselsbetjenten Miriam i DR-serien ”Huset”.

Det var netop den rolle, som den 56-årige skuespiller vandt en pris for under SVEND Prisen 2024 i kategorien Årets danske skuespiller i en tv-dramaserie.

For nyligt offentliggjorde DR, at der kommer en sæson 2 af ”Huset”, der kommer til at foregå i et kvindefængsel og følger en gruppe indsatte. Det fremgik dog ikke, at Sofie Gråbøl vender tilbage.

Sæson 1 sluttede med, at Miriams karakter skulle i fængsel, så det kunne være en mulighed.

Efter flere spekulationer svarer Sofie Gråbøl nu på spørgsmålet - og hun er ikke blevet spurgt. Det afslørede hun til SVEND Prisen.

- Nej, jeg har ikke hørt noget, men jeg synes, det er fantastisk, at de laver en ny sæson, sagde Sofie Gråbøl med et smil.

Hun indrømmede dog, at hun ville sige ja, hvis hun fik tilbuddet om at medvirke i sæson 2 af ”Huset”.

- Jeg er meget stolt af at have været med i serien og ville synes, det var dejligt, hvis jeg skulle være med igen. Men jeg tror, de sidder og skriver på den nu, lød det fra skuespilleren.

Vi må vente og se, om Sofie Gråbøl får en rolle i den kommende sæson af "Huset".

S
Sofie Gråbøl.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: