4. sep. 2020
Af Stine Ramlyng

Sofie Linde og Pia Kjærsgaard i heftig tv-debat

Sofie Lind og Pia Kærsgaard
Sofie Lind og Pia Kærsgaard
Foto: DR
Tv-vært Sofie Linde og politiker Pia Kjærsgaard krydsede torsdag aften klinger i DR2-programmet "Debatten".

Har vi sexisme i Danmark, som vi i dén grad lukker øjnene for? Det spørgsmål stillede tv-vært Clement Kjersgaard politiker Pia Kjærsgaard, hvor hun og tv-vært Sofie Linde mødtes til en direkte debat om sexisme og ligestilling i Danmark.

Sofie Lindes vigtige budskaber til Comedy show

Debatten er opstået på baggrund af Sofie Lindes afsløringer til årets Zulu Comedy Galla show, hvor hun ved at tage afsæt i nogle private oplevelser, gjorde opmærksom på, at der stadig er problemer med netop de to områder.

Fra scenen fortalte Sofie, at hun selv er blevet krænket af en "stor tv-kanon" som 18-årig til en julefrokost i DR, men at hun havde formået at sige nej, trods trusler om, at han ville ødelægge hendes karriere.

Tv-værten satte også fokus på ligestilling. Hun fortalte, at hun til en lønsamtale for nylig havde bedt om at få halvdelen af den løn, som "X Factor"-dommer Thomas Blachmann får, men at hun havde fået at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, og at hun i øvrigt var tv-stationens højest betalte kvindelige tv-vært.

https://imgix.billedbladet.dk/sof_0.jpg
Foto: Thomas Laursen

Pia Kjærsgaard: Du gør dig selv til offer

Og standpunkterne blev trukket klart op fra start. Pia Kjærsgaard udviste nemlig ikke megen søstersolidaritet, men mente i stedet, at Sofie Linde gjorde sig selv til offer, ved at tage udgangspunkt i sig selv og sine egne historier.

- Man må jo også have gjort sig nogle tanker, når man går op i et show, som er baseret på noget helt andet, end at man skal afsløre det, som du så afslørede, sagde Pia Kjærsgaard og udtrykte dermed, at hun mener, at Sofie Linde allerede dengang skulle have afsluttet sagen med manden, der krænkede og truede hende til julefrokosten i DR.

https://imgix.billedbladet.dk/piakjaersgaard.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Sofie Linde chokeret

Sofie Linde så noget forbløffet ud, men bevarede fatningen.

- Nej, jeg gør ikke mig selv til offer. Men jeg fortæller dig, hvordan det er at stå her, hvor jeg er, sagde Sofie Linde, der siden debatten har taget fart har været noget chokeret over, hvor meget hun har skullet forsvare sig selv - og hvor lidt der egentlig er blevet talt om det, hun som vært på Zulu Comedy Galla-showet forsøgte at sætte fokus på.

Stor reportage fra gallashowet

Kanterne blev i dén grad slebet af mellem de to kendte profiler. Du kan se Sofie Linde og Pia Kjærsgaard krydse klinger på DR2 her.

I denne uges BILLED-BLADET, kan du læse den store reportage fra Zulu Comedy Galla-showet og se alle de kendte på den røde løber.

Selve gallashowet bliver vist på TV 2 ZULU søndag den 6. september kl. 21.10.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb36-forsider_1.jpg

Læs mere om: