9. sep. 2024
Af Karina Didriksen

Lise Baastrup med i helt nyt tv-program: Kendt komiker står i spidsen

Lise Baastrup.
Lise Baastrup.
Foto: Hanne Juul
DR er klar med et helt nyt satireprogram med Lise Baastrup og en anden kendt dansker i spidsen.

Lise Baastrup er efterhånden vant til at være på tv, hvor hun har medvirket i diverse programmer de senere år.

Nu kan den 40-årige skuespiller snart opleves i et helt nyt satireprogram på DR.

DR afslører nemlig i en pressemeddelelse, at Lise Baastrup er en fast del af det nye koncept ”Gæt på sandheden”, der får premiere på DR2 og DRTV.

Programmet er inspireret af ”Tæt på sandheden”, der havde Jonatan Spang som vært.

Denne gang er det en anden kendt dansker, der står i spidsen. Værten er skuespiller og komiker Rasmus Botoft, som blandt andet er kendt fra ”Rytteriet”.

Han sætter to hold til at dyste mod hinanden inden for politik, kultur, udland og sport.

Den ene holdkaptajn er Lise Baastrup, mens den anden er Adnan Al-Adhami.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-09/DR-0808621.jpg
Adnan Al-Adhami, Rasmus Botoft og Lise Baastrup i ”Gæt på sandheden”.
Foto: Kenneth Sarup/DR

”Gæt på sandheden” blander quiz med satire og tager udgangspunkt i, hvordan danskerne taler og tænker om ugens nyheder.

Programmet får premiere lørdag den 14. september på DRTV og DR2.

Læs mere om: