Exit-stjernen Pål Sverre Hagen troede, det var slut: Men så fik han sig noget af en overraskelse
Da anden sæson af den norske serie ”Exit” sluttede, var en af hovedkaraktererne forsvundet.
William, der bliver spillet af Pål Sverre Hagen, har nemlig rodet sig ud i så meget, at han er nødt til at forsvinde fra jordens overflade.
Hans hustru Celine og hans tre rigmandsvenner Adam, Jeppe og Henrik tror, han er død.
Men pludselig dukker en lyslevende William op i tredje sæson af ”Exit”.
Det kom bag på skuespilleren bag, at han overhovedet blev en del af det. Det afslører Dagbladet i en video.
- William er død. Eller er han det? Det er spørgsmålet. Jeg var meget usikker på det længe. Vi var jo usikre på, om der overhovedet kom en sæson tre. Det har vi altid været. Når vi afslutter en sæson, er stemningen altid sådan: ”Nu kommer der ikke mere,” fortæller Pål Sverre Hagen.
Det er ikke alt, der er udredt for William i sæsonen, og Pål Sverre Hagen vil da heller ikke afsløre for meget om sin færden i serien.
Til gengæld er han bare glad for, at der var en plads til ham.
- Nu skal jeg jo ikke afsløre på hvilken måde min karakter vender tilbage, men jeg er da vældig glad for, at jeg på en eller anden måde findes i sæson tre, fortæller han.
”Exit” kan ses på DR TV.