VIDEO: Se Lucas "Bimse" Hansen fra Bedrag vinterbade
Lucas Hansen, 37, der spillede Bimse i "Bedrag", lagde 2. juledag en video på Instagram, hvor han kun iført badeshorts hopper i bølgen blå. Hans søster tæller ned, hvorefter han hopper ud fra badebroen - og skynder sig op igen.
Skuespilleren gætter på, at temperaturen har ligget på omkring 3-4 grader. Men det er intet for ham, han vinterbader nemlig ret ofte.
- Jeg plejer at gøre det på Bryggen i København, men nu var jeg lige hjemme i Frederikshavn. Min søster takkede pænt nej, men jeg hoppede gerne i, fortæller han.
LÆS MERE: Lucas Hansen: Bimse fra "Bedrag" har et godt hjerte
Bimse fejrer nytår i Miami
Og det blev nok den sidste kolde dukkert i dette år.
Lucas Hansen holder nemlig nytår i Miami, hvor han selvfølgelig skal i vandet - men vinterbadning kan man nu ikke kalde det. Han har tidligere boet i USA og har også medvirket i flere amerikanske film. Denne gang er det dog en fornøjelsestur.
Ferien skal holdes, inden nye og spændende projekter bliver skudt i gang i 2017. Lucas fortæller, at han har roller på bedding, men tilføjer hemmelighedsfuldt, at han ikke må afsløre noget om dem endnu.
Lucas har givet BILLED-BLADET lov til at vise videoen. Se den her: