4. mar. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Værten fra Den store juniorbagedyst: Joakim Ingversen afslører sin egen favoritkage

Katrine Foged Thomsen, Joakim Ingversen og Markus Grigo
Katrine Foged Thomsen, Joakim Ingversen og Markus Grigo
Foto: DR
Joakim Ingversen fra "Den store juniorbagedyst" er vild med kage, og nu afslører han sin favorit.

”Den store juniorbagedyst” er tilbage, og på DR bliver der lørdag efter lørdag smovset i kage. Også vært Joakim Ingversen får lov at smage med, når de unge bagetalenter skal vise deres mesterværker frem for dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo.

Den 35-årige tv-vært er altid sød til at sige, at det smager himmelsk, men hvad er egentlig hans egen favoritkage?

- Dér er jeg nok til det simple. Jeg er ikke tosset med en fastelavnsbolle med alt muligt pynt til 65 kroner. Så er wienerbrød meget mere mig. Tebirkes og frøsnappere – det er bare så lækkert!

- Det gælder for resten også de der billige trøfler, du ved, dem, der minder lidt om studenterbrød. Jeg fandt dem på et tidspunkt i vores køleskab, og de smager virkelig godt, fortæller Joakim Ingversen til dr.dk.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Joakim Ingversen har været vært på ”Den store juniorbagedyst”, lige siden programmet blev sendt første gang i 2021.

Foruden bageprogrammet er han også kendt som vært på programmer som ”Alle mod 1” og ”Hvem var det nu vi var?”

Mere om: