7. jan. 2023
Af Karina Didriksen

Tre måneder efter fødsel: Tina Müller ligner en græsk gudinde i kjole fra dansk topdesigner

Tina Müller.
Tina Müller.
Foto: Lars Møller/DR
DR-værten Tina Müller ser fantastisk ud på scenen under ”Sport 2022”, hvor hun bærer en glamourøs gallakjole.

Efter blot tre måneder i barselsboblen er Tina Müller tilbage på skærmen som en af værterne på årets store tv-show ”Sport 2022”.

Den 45-årige DR-vært fødte datteren Emma den 12. oktober, men det er bestemt ikke til at se.

Tina Müller stråler på scenen i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor showet sendes direkte fra på DR1 lørdag aften den 7. januar.

Græsk og dramatisk

Tina Müller ser forrygende ud i en gallakjole, som er designet af danske Jesper Høvring.

- Kjolen er råhvid og helt lang. Det er en søjlekjole, der er smal og har en meget asymmetrisk udskæring foroven. Den er meget skråt skåret ved brystet, fortæller Jesper Høvring til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Kjolen har store skuldre og ærmer til gulv. Der er lidt gudinde over den, den er lidt græsk og dramatisk. Hun er meget flot i kjolen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-01-07/dr-0705345xx.jpg
Foto: Lars Møller/DR

Skulle matche

Tina Müller deler værtstjansen med Josefine Høgh og Caroline Wozniacki, og deres outfits skulle passe sammen.

Der lå mange tanker bag tv-værtens smukke og enkle kjole.

- Det er et samarbejde mellem Tina, hendes stylist og mig. Vi begyndte på kjolen i december, hvor vi mødtes nogle gange, fortæller Jesper Høvring.

Læs mere om: