14. okt. 2023
Af Caroline Andersen

Torben måtte forlade Den store bagedyst: Så mange gange havde han søgt om at være med

Den store bagedyst
Se alle billederne bagom Den store bagedyst.
Foto: DR
Vi måtte i dagens afsnit af "Den store bagedyst" tage afsked med 39-årige Torben Nybo, der måtte forlade programmet, da han leverede sin bedste kage.

Torben Nybo fra "Den store bagedyst" blev sendt hjem i dag – på trods af, at dommerne roste ham for, at han havde imponeret med et mesterværk, der var hans hidtil bedste.

Vejen til "Den store bagedyst" har været lang for Torben. Han har ansøgt hele fire gange om at være med i det populære bageprogram, der løber over skærmen hver lørdag kl. 20.00.

I et interview med Her & Nu fortæller han, at han efter afvisningen på den tredje casting var sikker på, at han ikke ville stille op igen.

– Der havde jeg fuldstændig forsvoret, at jeg ville stille op igen. Men da der kom en ny casting runde, skulle jeg lige prøve en sidste gang, og de blev rigtig glade for at se mig, fortæller Torben Nybo i interview med Her & Nu.

Nu er Torben ude af "Den store bagedyst", men han tænker tilbage på oplevelsen med stor glæde.

– Jeg afsluttede på bedst mulige måde. Jeg afsluttede med en kage, som jeg er utrolig stolt af, fortællerTorben i programmet.

Privat har Torben har døtrene Isabella og Olivia på 10 og 12 år.

Læs mere om: