Tina Müller i godt selskab på toppen af Experimentarium
Når den olympiske flamme bliver tændt den 23. juli, og legene begynder i Tokyo, giver Danmarks Radios OL-dækning seerne mulighed for at komme helt tæt på Legene med tre af de bedste værter i forgrunden.
Tina Müller er anfører
Tina Müller er anfører på DR’s OL-hold, der også består af blandt andre værtsprofilerne Ulla Essendrop og Mette Bluhme Rieck.
DR får OL-studie i en nyopført glaspavillon øverst på Experimentariums 2.000 kvadratmeter store tagterrasse med panoramaudsigt over Øresund.
Her poserede Tina, Ulla og Mette som en fin optakt til et par travle OL-uger, som de tager hul på fra den 23. juli.
Hygge på tagterrassen
Publikum får fri adgang til tagterrassen, mens DR transmitterer fra Tokyo. Det bliver blandt andet muligt at følge OL og PL på storskærm og selv prøve nogle af de olympiske og paralympiske discipliner.
Naturligvis under hensyntagen til gældende corona-retningslinjer.
DR1 sender efter planen fra OL-studiet på tagterrassen fra klokken 8.00 til klokken 18.30.
Mellem konkurrencerne bliver der samlet op på resultaterne, og fra klokken 15.30 til klokken 18.30 sendes der nedklip fra dagens højdepunkter.