Timm Vladimir i spidsen for nyt juleprogram
På lørdag kårer Timm Vladimir årets vinder af ”Den store bagedyst”, når sidste afsnit af det populære DR-program ruller over skærmen.
Men heldigvis er den populære tv-vært snart tilbage med et nyt program.
Julehygge for hele familien
Julen bliver for mange anderledes i år, fordi vi ikke kan samles i så høj grad, som vi plejer, og derfor sætter DR ekstra ind på julen.
Og det er her, at Bagedyst-værten kommer ind i billedet, for Timm Vladimir skal stå i spidsen for det nye juletiltag "Det magiske juleværksted".
Hver søndag i advent er han og hans gæster med til at give inspiration til julehyggen, for i programmet skal der blandt andet bages, laves hjemmelavede julegaver og klippe-klistres, og så vil der også være højtlæsning af gode gamle julefortællinger.
Undervejs vil forskellige gæster lægge vejen forbi, blandt andre Katrine Muff og Mathias Hammer, som kommer og synger julen ind i første program.
Man kan se "Det magiske værksted" på DR1 fra søndag den 28. november klokken 15.00.