TILLYKKE: Margrethe Koytu fylder 70
Hun blev for alvor et kendt ansigt i de danske stuer, da hun fra 1997 til 1999 tonede frem på TV-skærmen som taxi-mutter Lizzie i "TAXA". Nu kan skuespillerinden fejre sin 70-års fødselsdag som den eneste i Danmark, der både har vundet en Årets Reumert og en Realityaward.
Selv om der er blevet længere mellem skuespillerjobs'ne siden Margrethe Koytu sad på TAXA-centralen holder hun sig stadig i gang, og senest har man kunnet møde hende i Korsbæk på Bakken, hvor hun i sidste sæson blandt andet spillede Fru Fernando Møhge.
Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!
Margrethe Koytu er også tankefeltsterapeut
For et par år siden fortalte Margrethe Koytu om livet som skuespiller og den større mangel på roller, man møder som man bliver ældre.
- De synes nok, jeg er for gammel og ser ud ad helvede til. Jeg har det jo godt og har for længst vænnet mig til, at de bare ikke vil have min krop, sagde hun dengang til Se & Hør.
Heldigvis har hun også fundet andre måder at beskæftige sig på og ved siden af skuespillet, kan hun derfor både kalde sig massør og tankefeltsterapeut.