Store DR-hits er på vej: Disse programmer kommer snart på Gensyn
Det var i midt af marts, at DR lancerede deres arkiv med titlen Gensyn.
Her skulle en lang række af de gamle udsendelser, serier og lignende på kanalen lægges ud til streaming.
Det må siges at være et hit, der blandt andet sendte DR-serien ”Taxa” i rotation igen, da det efter blot en måned lå i toppen som det mest sete på Gensyn.
Gensyn opdateres jævnligt.
Op til dette EM, der slutter med finaler på søndag den 14. juli, blev en lang række udsendelser med 1992-holdet lagt ud.
Og nu er der igen tid til en opdatering. Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Det er nogle store mastodonter, der er i vente.
For et af DR’s måske mest populære underholdningsshows er på vej på Gensyn.
Programmet havde Poul Thomsen som vært og med skuespilleren Elin Reimer som dommer samt komikerduoen Monrad og Rislund som kommentatorer.
Fra på fredag den 12. juli er det nemlig muligt at se 12 afsnit af ”Hund og Hund imellem”.
En anden af DR’s klassikere, der er på vej ind på Gensyn.
For det er muligt at se skuespillere som Claus Ryskjær, Lisbet Dahl, Grethe Sønck og Kirsten Norholt folde sig ud i mangt og meget.
19 afsnit af ”Gæt og Grimasser” med Erling Bundgaard som vært er på vej på Gensyn i begyndelsen af august.
Derudover kan seerne også glæde sig til impro-underholdning ”Så hatten passer”, ”Hatten rundt” og ”Hatten i skyggen”.
DR-serien ”Bryggeren” kommer på Gensyn i slutningen af august.