16. jan. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Stéphanie Surrugue afslører om historisk tv-øjeblik: Blev grebet af panik

Stéphanie Surrugue 
Stéphanie Surrugue
Foto: Hanne Juul
Tv-vært Stéphanie Surrugue afslører, hvad der skete bag kameraerne i DR-studiet under tronskiftet sidste år.

For et år siden var tv-vært Stéphanie Surrugue med til at dække tronskiftet i kongehuset.

En historisk begivenhed som den 57-årige tv-vært ser tilbage på som en festdag.

Det fortalte hun, da hun tirsdag var gæst i Aftenshowet (link fjernet).

Her afslørede hun, at der var et særligt øjeblik fra dagen, hvor hun og holdet i studiet blev grebet af panik.

Det var nemlig, da kong Frederik trådte ud på balkonen og skulle sige sit valgsprog.

– Vi sidder jo i et telt, et studietelt omgivet af hundredtusindvis af mennesker. De begynder at larme og rasle med flagene. Vi kan simpelthen ikke høre ordentligt, hvad kongens valgsprog er, fortæller Stéphanie Surrugue i Aftenshowet (link fjernet).

Hun forklarer, at det er først, da kong Frederik vinker, at det går op for dem, at han havde sagt ordene.

Det var ”et bizart antiklimaks”, slår hun fast.

Heldigvis blev de hjulpet, da de kort tid efter fik kong Frederiks valgsprog på skrift.

Mere om: