Sonja Richter havde aldrig set Broen
En rolle i en TV-serie kræver som regel forberedelse og research. Men i tilfældet med rollen som bloggeren Lise Friis Andersen i ”Broen III”, måtte Sonja Richter begynde helt fra bunden.
Den populære danske skuespillerinde havde nemlig aldrig set et afsnit af seriens første to sæsoner.
- Jeg gik hjem og så de første to sæsoner af ”Broen”, for jeg tænkte, at jeg blev nødt til at vide, hvad det var, jeg skulle være en del af, fortæller Sonja Richter til BILLED-BLADET og understreger, at hun kunne lide, hvad hun så:
- Jeg synes, det var en meget god og spændende serie. Men jeg havde også hørt flere folk sige, at ”Broen” var helt vild fed.
41-årige Sonja Richter fik sat sig ind i, hvad ”Broen” var – og kan ses som en af de bærende kræfter i tredje sæson af serien, der sendes søndag aften på DR.
Her spiller hun blandt andet sammen med Sofia Helin og fælles for de to skuespillerinder er, at de begge spiller roller, der ligger langt fra deres egne personer.
I galleriet herunder kan du se Sofia Helin 'i civil' og meget angt fra den Saga Norén, vi ser i TV om søndagen.