25. feb. 2018
Af Karina Didriksen

Sofie Gråbøl om Liberty: Det var en krævende rolle

Sofie Gråbøl.
Sofie Gråbøl.
Foto: Birger Storm
Sofie Gråbøl nød at spille sygeplejersken Kirsten Knudsen i DR’s nye serie ”Liberty”, der foregår i Afrika.

Det er seks år siden, at Sofie Gråbøl sagde farvel til rollen som Sarah Lund i ”Forbrydelsen”, men søndag aften var hun tilbage på skærmen i den nye DR-serie ”Liberty”.

Her spiller hun sygeplejersken Kirsten Knudsen, som rejser ned til sin mand i Tanzania for at holde sammen på familien, og det var en karakter, som hun nød at arbejde med.

- Det var en krævende rolle, men det er jo også det, jeg gerne vil have, siger Sofie Gråbøl til BILLED-BLADET.

En interessant karakter

- Og så er Kirsten jo en interessant figur på den måde, at hun er utrolig ressourcestærk og vil det gode, tilføjer Sofie Gråbøl.

Hendes karakters optimisme og gode humør bliver dog vendt til stor sorg, da hun i en bilulykke mister sin lille datter.

Den tragiske hændelse kommer til at få store konsekvenser for hendes familie.

”Liberty” er på fem afsnit og vises søndage kl. 20.00 på DR1.

https://imgix.billedbladet.dk/dr_aske_foss4.jpg
Foto: Aske Foss/DR

Læs mere om: